Vidnesbyrd & profetier . . .                        

Kirkebladet "Øje:blik" -nov/dec 2008  

                                                                                        spørger Anne Elleby:

 


"Hvorfor ønsker du at arbejde frivilligt i kirken, 
og hvordan fandt du ud af, hvad du skulle arbejde med?"


Jeg oplevede et "jordskælv" tirsdag og onsdag aften ved Curtis Hinds møder på missionsstævnet i Mariager i år. Curtis formåede ved Guds ånd at tale ind i hjertet til mig. Jeg havde et helt særligt møde med Helligånden, hvor jeg oplevede en manifestation i mit liv af Helligåndens gave og tjeneste. Det var ikke kun følelser, men berøring dybt i mit indre.
Jeg har længe haft en længsel efter mere af Gud - hvad han vil med mig - han har brug for mig - men jeg skal turde åbne mig for Helligåndens dimensioner. Det var fantastisk og rørte mig dybt at se næsten en hel sal gå frem til velsignelse tirsdag samt andre, der ønskede forbøn.
Den ild som der blev sat i gang er min bøn og håb om at være med til at formidle til mennesker, så ilden ikke bliver slukket. At jeg fortsat har frimodighed til at fortælle om Jesus som vores frelser, der har taget verdens synd på sig, men jeg vidste ikke, om det var Guds tjeneste til mig. Jeg har længe ønsket det, og dette var mit konkrete bønneemne tirsdag aften, at kunne være med til at bede for andre. Jeg har nemlig selv mærket stor velsignelse når jeg har været fremme til forbøn.

Onsdag aften var der en forbeder, der hev fat i min arm og sagde: "Anne bed lige med mig for denne mand." Jeg tænkte, at jeg jo ikke var forbeder - men jeg kunne da ikke sige nej. Jeg oplevede åndens tilstedeværelse meget stærkt og intens, mere end jeg kan huske at have oplevet før. Samtidig mærkede jeg forandring i ham, vi bad for.

Vedkommende jeg stod og bad sammen med spurgte, hvad der var sket med mig - jeg var lidt undrende for, hvad han mente. Jeg mente jo, at åndens stærke nærvær kom igennem ham - han var faktisk den, jeg har været til forbøn hos de to foregående år, og han havde derved fulgt "mine kampe."

Vi bad for flere samme aften. Jeg oplevede forening i ånden - fik ord og billeder i bønnen, hvor vi supplerede hinanden på en forunderlig måde. Meget meget stærk oplevelse. Jeg oplevede, at det nok var den gave eller tjeneste, jeg havde fået.

Senere blev jeg spurgt om jeg ikke ville være forbeder - de manglede kvinder - det var lidt overrumplende, men efter kort betænkning sagde jeg alligevel ja - Gud havde jo været med. Jeg oplevede umiddelbart en bekræftelse på, at Gud havde givet mig den forbønstjeneste, som jeg ønskede. Gud er ikke længe om at svare og heldigvis havde jeg mod til at tage imod.

Søndagen efter fortalte jeg om min oplevelse i Baptistkirken i Roskilde omkring, at jeg oplevede, at Gud havde givet mig den forbønstjeneste, som jeg ønskede. Gudstjenesten var næppe slut, før en dame kom hen og spurgte, om jeg ville bede for hende. Jeg var slet ikke forberedt på en sådan reaktion - dejligt.

Jeg ønsker at være en del af et forbøns team.

Anne Elleby

____________________________________________________________________
>>  en bidrager vil kunne få bragt sit budskab her efter en nærmere bedømmelse <<
 

Send  en  mail  til  < klik @ her >  
eller et i  brev til  vores sekretær Jane Daugaard

 

 
Hjem
Podcast RSS Nyheder Nyhedsbrev
Opdateret 2008-10-26  af Admin. © Copyright
Nyhedsbrev RSS Nyheder Podcast
Hjem