Ønsker du at søge om Roskilde Julehjælp 2017, kan du enten kontakte din kommunale sagsbehandler, for at få et ansøgningsskema eller ringe på tlf. 46313000, så kommer du igennem til kommunens Informationscenter. Her sidder medarbejdere klar til at hjælpe.
Medarbejderen tager imod dit navn, adresse, mail og udfylder nederste del på ansøgningsskemaet. Herefter sendes ansøgningsskema til dig pr. mail.

Du kan også vælge at henvende dig personligt i en af Borgerservice afdelingerne i kommunen. Her vil du kunne få udleveret og udfylde ansøgningsskema samt underskrive det. En medarbejde vil herefter udfylde den nederste del af ansøgningen og sende ansøgningen videre til Roskilde Julehjælp.

Ønsker du at henvende dig pr. mail for at få udleveret ansøgningsskema, kan du sende en mail til informationscenter@roskilde.dk
Når vi har modtaget din ansøgning, vil du få en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Du vil også få at vide, om du har fået tildelt en julepakke, samt hvor og hvornår du skal hente pakken.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den torsdag den 30. november 2017.

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte os på:
roskildejulehjaelp@baptistkirke.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.